Commercial Manager

← Back
  • Company Danske Spil A/S
  • Location Brøndby, København, DNK

Commercial Manager til Oddset

Vil du drive den kommercielle udvikling og understøtte en kommerciel transformation, der skal løfte Sportsspil (Oddset) til næste niveau? 

Om rollen

Som Commercial Manager får du ansvar for de taktiske initiativer og den daglige forretningsstyring af Oddset. Du omsætter strategien til konkrete planer, der understøtter vækstmål, og bruger AI som en naturlig del af arbejdet fra analyse og anbefaling til eksekvering og opfølgning. Det gør du i tæt samarbejde med en Senior Commercial Manager, som har ansvaret for kommerciel strategi og P&L.

Dine primære ansvarsområder

  • Fra indsigt til handling: Du følger med i, hvordan forretningen og kunderne udvikler sig, gør data til klare anbefalinger og måler effekten, så det, der virker, kan skaleres.
  • Roadmap og taktiske initiativer: Du er med til at lægge den kommercielle plan, driver initiativer fra idé til lancering i samarbejde med hele værdikæden og er kommerciel lead på udvalgte projekter inden for Sportsspil.
  • Taktisk 4P management: Du arbejder med produkt, pris (ikke odds), placering og promotion. Fra segmentering og value propositions til go-to-market.
  • Kundernes foretrukne valg: Du driver initiativer, der får kunderne til at vælge Oddset frem for andre. 
  • Gentænk hvordan vi arbejder: Du er med til at forme hvordan AI ændrer vores kommercielle arbejde. Fra analyse til eksekvering.

Efter 12 måneder har du

  • Skabt målbar kommerciel værdi: Du har løftet effekt og tempo i de kommercielle initiativer, fra produktlanceringer til de store sportsbegivenheder.
  • Styrket test-og-lær-kultur: Du har etableret rammerne for at gennemføre tre gange så mange kommercielle tests som i dag, hvor læringen fra hver test gør den næste beslutning skarpere.
  • Frigjort tid med AI: Du har automatiseret tilbagevendende rapportering og analyser, så teamet kan bruge mere tid på de aktiviteter, der skaber størst værdi.
  • Sat dit kommercielle aftryk: Du er kendt på tværs af værdikæden for skarpe anbefalinger og som en værdsat kollega, der er en naturlig del af de kommercielle beslutninger.

Din profil

Vi forestiller os, at du kombinerer stærk kommerciel forretningsforståelse med analytisk sans og evnen til at omsætte indsigt til handling. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og formår at skabe fremdrift i en kompleks organisation.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Har minimum 3 års erfaring med Commercial eller Product Management i en B2C-forretning. Brancheerfaring er en fordel, men ikke et krav.
  • Motiveres af at være en del af en kommerciel transformation, hvor nye arbejdsmetoder udvikles, samtidig med at den daglige performance leveres.
  • Har dokumenteret erfaring med at skabe kommercielle resultater i en større organisation med mange samarbejdsflader og kan udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen.
  • Kan prioritere og drive flere kommercielle initiativer samtidig og sikre fremdrift, også når tempoet er højt.
  • Anvender AI-værktøjer som ChatGPT, Claude eller lignende som en naturlig del af dit arbejde.
  • Har en relevant kandidatgrad, eksempelvis cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende.

Du behøver ikke tidligere at have haft P&L-ansvar, men du skal være nysgerrig på forretningens økonomi og de kommercielle mekanismer, der driver resultaterne. For den rette kandidat er der gode muligheder for at vokse i rollen og gradvist påtage sig større ansvar.

Det tilbyder Danske Spil

  • En central rolle i en kommerciel transformation: Du er med til at videreudvikle Commercial Management med en struktureret tilgang til forretningsstyring og en stærk performancekultur.
  • Tempo og testkultur: Du får mulighed for at omsætte idéer til handling med korte beslutningsveje og løbende tests hos Danmarks største spiludbyder.
  • AI-first i praksis: Du får værktøjerne og mandatet til at gentænke, hvordan de arbejder, og hvordan der skabes kommerciel værdi.
  • Gode rammer for at trives: Vi vil gerne gøre det nemt at trives. Både på jobbet og udenfor. Det betyder en pension, du kan regne med, en sundhedsforsikring og en frokost, der er værd at glæde sig til. Det betyder også frihed til at få arbejdet og livet til at hænge sammen. Så du kan bruge din energi på det, du virkelig er her for.

Teamet

Du får base på hovedkontoret i Brøndby, hvor du bliver en del af Commercial Management. Teamet består af otte kolleger, der sammen har ansvaret for Sportsspils strategi og forretning. Teamets opgave er at forstå kundernes behov, omsætte indsigt til konkrete kommercielle initiativer og sikre, at de bliver ført ud i livet. Du refererer til Head of Commercial Management, Sportsspil.

Danske Spil: Til glæde og til gavn

Danske Spil er Danmarks største spiludbyder med over 1,9 millioner spillere hvert år. Gennem brands som Oddset, TIPS, Eurojackpot og Lotto leverer de spiloplevelser både online og i mere end 3.000 butikker landet over. Danske Spil består af fire datterselskaber med 18 brands, der alle er med til at tilbyde danskerne underholdning i trygge rammer. Som statsejet virksomhed har de et særligt ansvar for at skabe ansvarlig underholdning og samtidig levere overskud til fællesskabet – til idræt, kultur og foreningsliv i hele Danmark.

I 2024 leverede Danske Spil et samlet samfundsbidrag på 3,282 milliarder kr. direkte til fællesskabet.

Rekrutteringsprocessen

  1. Indledende samtale med Think About People.
  2. Første samtale med Head of Commercial Management.
  3. Anden samtale: Case, hvor du analyserer en kommerciel problemstilling og anbefaler en vej frem.
  4. Afsluttende samtale.

Interesseret?

Søg stillingen via ansøgningslinket, vi holder samtaler løbende og forventer tiltrædelse i januar 2027. Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Lisbet Falsig på lisbet@thinkaboutpeople.com eller Mortimer Liebman på mortimer@thinkaboutpeople.com.

Think About People varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Danske Spil. 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Privacy Notice

Think About People processes the personal data you provide as part of your application or participation in a recruitment process.

We process your personal data for the purpose of assessing your qualifications and suitability for the relevant position, communicating with you during the recruitment process, presenting your profile to relevant clients where appropriate, and administering the recruitment process.

The processing of your personal data is carried out in accordance with the General Data Protection Regulation (GDPR) and applicable Danish data protection legislation.

You can read more about how Think About People processes your personal data, including the purposes of processing, legal bases, retention periods, recipients of your data and your rights, in our Privacy Policy.